Velkommen til dansk på Aalborg Universitet

Fra runesten til Nordkraft

- det er Dansk

 
Dansk er en uddannelse, der spænder vidt. Du lærer om dansk litteratur, medier og sprog, om dansk kultur, om hvordan vi talte og tænkte før, og hvordan vi taler og tænker i dag. Dansk er ikke kun en uddannelse for dig, der vil være gymnasielærer. Mange bruger i dag deres danskuddannelse i det private erhvervsliv eller den offentlige sektor. Du får en forståelse for dansk kultur og det danske sprog, som mange virksomheder og institutioner har brug for i deres kommunikation med ansatte, kunder og samarbejdspartnere - i Danmark og internationalt.
 
Dansk er en gymnasielæreruddannelse. Men det er også så meget andet. Du har mange muligheder for selv at tilrettelægge din uddannelse, så den bliver en uddannelse, der passer til det job, du ønsker dig. Du kombinerer Dansk med andre fag, enten et andet gymnasiefag eller helt andre fag, alt efter dine interesser.